Integration til økonomisystemer

Fil-integration der passer til alle økonomisystemer

Med vores fakturaeksport spares der tid på faktureringen. Eksporten sættes kun op én gang, så det matcher jeres økonomisystem.

Eksport af fakturalinjer

Der findes tusindvis af forskellige økonomisystemer på markedet og dermed ligeså mange forskellige filformater, der er nødvendige for at kunne importere data ind i økonomisystemerne. I TimeLog Project 5.6 er det nu muligt at tilpasse en eksport af fakturalinjer, så det passer lige præcis til jeres økonomisystems importkrav. Med en generel opsætning af denne eksport kan I nemt eksportere data i det rigtige filformat med de rigtige kolonner i den rigtige rækkefølge uden selv at skulle modificere data i Excel først.

Dermed kan I hver måned spare tid på disse manuelle processer og nemt få overført jeres fakturaer til viderebehandling i jeres økonomisystem - det eneste det kræver, er at jeres økonomisystem kan importere filer.

Konfigurering af eksport af fakturalinjer
Eksporten skal konfigureres på to niveauer, så det passer til de importkrav, som er i økonomisystemet. Det drejer sig om:

  • De generelle egenskaber såsom filformat, datoformat og antal decimaler.
  • Opsætning af hvilken rækkefølge data skal struktureres på fakturalinjerne, og hvilke kolonner der skal med i eksporten.

Konfigureringen foregår i Systemadministrationen under Økonomi / Fakturering og selve eksportfunktionaliteten findes under Ledelsesrapporter.

Læs vores vejledning i opsætning af fakturalinjeeksporten eller kontakt support@timelog.dk for at få et tilbud baseret på importkravene til jeres økonomisystem, hvis I vil slippe for selv at sætte formatet op.

 

 

 

Vil du vide mere?

  Tidsregistrering i Excel