What's New 5.7 er på gaden

NY RELEASE: TimeLog Project 5.7

TimeLog Project 5.7 er i fuld gang med at blive udrullet – og dermed også en ny version af dokumentet: Nyheder og forbedringer i TimeLog Project - også kaldet What's New

For hver større release udgiver TimeLog en publikation, som samler op på de seneste forbedringer samt beskriver de nyeste features for udvidelsen. TimeLog Project 5.7 indeholder blandt andet det nye og forbedrede ressourceplanlægningsværktøj, muligheden for at håndtere projekter i forskellig valuta, ny prislistehåndtering og to nye super-rapporter.

Nyt: Ressourcestyringsmodul

Allerede nu har det nye ressourcestyringsværktøj været en stor hjælp i det daglige arbejde. Her planlægges fremtidige arbejdsopgaver og skaber et overblik over, hvilke projekter eller opgaver, der er i konflikt med medarbejdernes øvrige tidsplaner, samt når der skal håndteres ikke-udført arbejde, som allerede var planlagt.

Siden starten af december har vi modtaget mange tilfredse tilbagemeldinger fra  vores kunder, så har I endnu ikke kastet jer ud i at prøve de nye funktioner, kan vi varmt anbefale vores helt nye whitepaper, der giver et solidt indblik, hvordan I får mest ud af værktøjet. 

Mere om ressourcestyring:

Det nye ressourcestyringsværktøj

Sådan bruger du ressourcestyringsværktøjet

Nyt: Projekter i flere valutaer

For mange internationale virksomheder har projektstyring i flere valutaer været særdeles udfordrende. Den nye funktionalitet i TimeLog Project er optimal for alle de kunder, der har aktiviteter i andre lande – enten med samme valuta (fx Euro) eller kontorer med forskellige ydelser og prislister i flere forskellige valutaer. I Nyheder og forbedringer i TimeLog Project kan I se og læse om de nye funktioner og få en mere uddybende forklaring om mulighederne for at bruge flere prislister og prisgrupper. Det er dog kun kunder med Business- eller Enterprise-løsninger, som kan få adgang til prislister i flere valutaer, så anvender I TimeLog i Team-versionen, men har brug for flere valutaer, kan I med fordel henvende jer til en af vores konsulenter på info@timelog.dk.

Nyt: Udlæg med forskellige momssatser

Nu er det blevet muligt at vælge, hvorvidt udlæg på projekter skal bruge én enkelt standard momssats eller differentierede momssatser alt efter typen af udlæg. Under Systemadministration > Udgifter > Udgiftstyper kan I nu med få klik opsætte regler for, hvilken momssats de enkelte typer udgifter skal have. Det er en særdeles nyttig feature, hvis medarbejderne rejser meget i andre lande eller fx har mange repræsentationsudgifter. De forskellige momssatser kan alle justeres individuelt i TimeLog Project. Samtidig er det nu blevet muligt for projektkoordinatorer at oprette eller redigere i medarbejdernes udgiftsregistreringer, og udlæggene kan faktureres sammen med de øvrige ydelser.

NYT: 2 nye super-rapporter

Vi har været inde og forbedre to meget brugte rapporter i TimeLog Project, så de er blevet endnu bedre og giver endnu flere analysemuligheder.

Det drejer sig om rapporterne Tidsregistreringer samt Fuld projektrapport, som findes i Projektadministrationen.

NYT: Kvalitetssikring af økonomiske nøgletal ved lukning af projekter

Vær sikker på at intet er glemt og alt stemmer, når et projekt lukkes med vores nye lukkeprocedure. Du skal lukke et projekt som du plejer, men er der noget som ikke stemmer, så vil systemet spørge dig, om det er med vilje, eller om det skal rettes inden projektet lukkes. Dermed er I sikre på, at intet går tabt på jeres projekter.

Læs mere her.

Derudover er der en række andre nyttige features og nyheder i TimeLog Project 5.7 – og i nedenstående dokument kan du læse mere om dem alle sammen:

Download Nyheder og forbedringer i TimeLog Project 5.7

Projektlukning - kvalitetssikring

Tidsregistrering - ny, fuld rapport

Projekter - ny "All inclusive" rapport"