Datasikkerheden i TimeLog Project er i top med SSL-kryptering

Sikkerhed og data

Platforme

TimeLogs hostingplatform er placeret hos vores hostingpartner Netgroup A/S.

Netgroup A/S har hosting og serverdrift som speciale og står for al drift og vedligehold af vores fysiske servere. Netgroup driver en række moderne datacentre, som er sikret med døgnvagt, videoovervågede adgangssluser, redundant strømforsyning og backup-generatorer, moderne brandslukning og klimakontrol, som alt sammen beskytter serverne med dine data.

Netgroup A/S er certificeret af Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, hvilket bl.a. betyder, at Netgroup lever op til BFIH's krav, der bl.a. inkluderer, at Netgroup kan dokumentere en ISAE 3402 erklæring samt en sikker og professionel SLA-løsning (Service Level Agreement).

Konstant og hurtig adgang til data

TimeLog Project kører på en virtuel platform, hvor vi råder over dedikerede ressourcer (RAM, CPU og diskplads), som vi har eksklusiv brugsret til. Det betyder, at vi hele tiden kan sikre, at vores servere har de nødvendige ressourcer til at afvikle TimeLog Project hurtigt og effektivt og skulle det blive nødvendigt, kan ressourcemængden udvides med få timers varsel.

Hele hostingplatformen er fuld redundant. Det betyder, at internetadgang, firewalls, harddiske og strøm er dubleret, og derved sikrer kontinuerlig drift i tilfælde af nedbrud på enkelte dele af hostingplatformen. Ud over redundans på delene i platformen har vi en reserveplatform klar på en sekundær lokation, så alting kan køre, selvom der skulle være nedbrud hos hostingcenteret.

TimeLogs hostingplatform sikrer en oppetid på 99,9%.

Datasikkerhed ved transmission

TimeLog tilgås via krypteret forbindelse (HTTPS/SSL), og krypteringen sker med certifikater VeriSign. Niveauet for kryptering kan sammenlignes med de fleste netbanker. SSL-kryptering betyder, at data, som er sendt mellem en registreret bruger og TimeLogs systemer, bliver krypteret, så det ikke er muligt at opsamle dele af transmissionen.

Backup og dataopbevaring

Vi tager dagligt backup af dine TimeLog Project-data. Backup-filerne opbevares på en anden fysisk adresse end databaseserveren og kan nemt hentes og gendannes i nødstilfælde. Vores databaseservere er virtuelle og kører på et central data-storage, hvilket i tilfælde af nedbrud på en server sikrer, at vi nemt kan gendanne serveren og køre videre på data, som de så ud før nedbrudet. Selv ved total udslettelse af vores primære datacenter har vi sikret et minimalt tab af data, og er i stand til at genskabe jeres løsning i det sekundære datacenter.

Kan jeg få fat i mine egne data?

Ja, hos os er der ingen "vendor lock-in". Dine data er dine, og du vil til enhver tid kunne modtage en sikkerhedskopi af dem. For løbende at modtage sikkerhedskopi af dine data, skal du kontakte vores supportafdeling.

Vi sidder selv på kanonen...

Hos TimeLog benytter vi selvfølgelig vores eget produkt - placeret på selvsamme platform, som beskrevet ovenfor.

 

 

 

TimeLog arbejder løbende med at forbedre og øge sikkerheden i alt, hvad vi gør - fra kryptering og backup til programkoder og servernes datahåndtering.

Christoffer Lanstorp
Head of IT & Development

I TimeLog er sikkerhed alfa og omega for os. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores procedurer eller den måde, vi håndterer data på.

Prøv TimeLog Project

Vi anbefaler…

  • Som min. Windows 8 eller OS X
  • Nyeste Firefox, Chrome, Safari eller Internet Explorer 11
  • Internetforbindelse på min. 2048/512 Kbit/s
  • Skærmopløsning på min. 1366 × 768 pixels
  • Adobe Reader 7.0 eller nyere

TimeLogs håndtering af websitedata

Læs mere om hvordan vi anvender cookies til at monitorere webtrafikken på vores website.