Fordelene med en integration til NAV
En fuld licens til Microsoft Dynamics NAV kan koste dyrt i forhold til det, den skal bruges til. Derfor er der god logik i at sammenkoble jeres systemer.
Med det bedste fra to verdener er I garanteret en god investering, fordi I kan nøjes med kun at give økonomimedarbejderen en fuld NAV-licens. Økonomiafdelingen kan arbejde, som den plejer - i Dynamics NAV - og projektlederne kan i stedet koncentrere sig om den konkrete opgavestyring og fremdriftshåndtering på deres projekter. Derudover slipper medarbejderne for at skulle rapportere timer via et kontobaseret system, der ikke er optimeret til opgave- og projektstyring, og kan i stedet gøre brug af seks forskellige tidsregistreringsklienter.
Høst fordelene allerede kort efter implementeringen:
- Spar antallet af fulde NAV-licenser
- Mindsk adgangen til jeres økonomisystem
- Få brugervenlig tidsregistrering
- Fakturér projekter præcist - og til tiden
- Erstat snak om kontonumre med overblik og opgaver
- Giv projektlederne tal til tiden uden at forstyrre økonomiafdelingen
- Få en stor portefølje af projektopfølgningsrapporter
- Øg arbejdsglæden og produktiviteten i alle faggrupper
Integration med god økonomi
Da vi tilbyder en standardintegration minimeres behovet for ekstra konsulentarbejde, da konfigurering, test og igangsættelse er en begrænset opgave - og så standardiseret som Dynamics NAV tillader det.
Ved at lade begge faggrupper i jeres virksomhed gøre, hvad de er bedst til på samme tid, kan I høste mange fordele i længden ved at knytte to ”Best-of-Breed”-systemer sammen uden at være afhængige af it-afdelingen.