2021 benchmark om konsulentbranchen: Forskel på top og bund har aldrig været større
I år er der ekstra god grund til at lære af erfaringerne fra de mange konsulentvirksomheder, der er med i benchmarket: Forskellen på top og bund i konsulentbranchen har aldrig været større

Lever du af at sælge tid, viden og ekspertise? Så er mit bud, at dit forretningslandskab har ændret sig en hel del det sidste års tid – og at du fortsat navigerer i ukendt farvand her i 2021.
Men heldigvis er årets største benchmark af konsulentbranchen netop braget ned i min bordplade.
Med Professional Services Maturity Benchmark får du indsigt i nøgletal fra +560 konsulentvirksomheder og kan se, hvad der adskiller top fra bund.
Benchmarket er på knapt 200 sider. I denne artikel fremhæver jeg derfor de 3 tendenser, din konsulentvirksomhed skal fokusere på i 2021.
Få det opdaterede benchmark for konsulentbranchen direkte i din indbakke
Konsulentbranchen klarede skærene i 2020, men der er kæmpe forskel på top og bund
I år er der ekstra god grund til at lære af erfaringerne fra de mange konsulentvirksomheder, der er med i benchmarket: Forskellen på top og bund i konsulentbranchen har aldrig været større.
Således rapporterer 28% af konsulentvirksomhederne i årets benchmark vækst i omsætningen på mere end 15%, mens næsten 19% rapporterer om tilbagegang.
Så, hvad adskiller top fra bund? Det vender vi tilbage til. Først: Et tilbageblik på 2020.
2020: Krise og katalysator
Jeg tror ikke, jeg tager munden for fuld, når jeg kalder 2020 et krisernes år. Vi har oplevet et tynget sundhedsvæsen, et markant udfordret erhvervsliv, pressede familier der balancerer hjemmeskole og hjemmearbejde og savnet efter socialt samvær uden for hjemmets fire vægge.
Uanset hvilket kontinent du er på, om du bor i storbyen eller på landet, om du er på arbejdspladsen eller i hjemmet, er du påvirket af COVID-19.
Vi hænger sammen
For verden er rykket tættere på. Vi hænger sammen. Og selvom det – når det kommer til pandemier – er en udfordring, er det i min optik også en del af løsningen.
Når vi erkender, hvor tæt vi hænger sammen, indser vi samtidig, hvor meget vi kan lære af hinanden.
Og hvor hurtigt vi kan rykke, når vi gør det.
Mens vi i foråret 2020 famlede i blinde, er vi – som samfund, virksomheder og individer – nu mange erfaringer rigere.
Og de erfaringer skal vi dele med hinanden.
Derfor er jeg i år ekstra stolt over, at TimeLog sammen med Service Performance Insight (SPI) er klar med det årlige Professional Services Maturity Benchmark. Med det i hånden kan du trække på +560 konsulentvirksomheders erfaringer og resultater fra 2020.
Og som årets benchmark viser, har de konsulentvirksomheder, der klarede sig bedst:
- Fået nye måder at arbejde på
- Accelereret den digitale transformation
- Med succes omlagt deres forretningsmodeller med lynets hast
På den måde har 2020 både været krise og katalysator. Og med dét hopper vi ud i 2021.
De 3 tendenser der giver konsulentvirksomheder succes i 2021
1. Hybride virksomheder
I 2020 måtte konsulentvirksomheder rykke fra fælleskontor til hjemmekontor. Årets Professional Services Maturity Benchmark viser, at de fleste blev virtuelle hurtigt og relativt smertefrit for forretningen. Det samme oplevede vi her i TimeLog, som jeg tidligere har delt i denne artikel.
Se de seks digitale tools, der holder min forretning kørende under Corona
For branchen som helhed faldt on-site delivery til 41% (fra 57% i 2017), hvilket især ramte bundlinjen hos IT-konsulenter. Til gengæld betød det for konsulentvirksomheder med speciale i cloud-løsninger og analyse, at både profit og vækst i 2020 nærmede sig et rekordhøjt resultat.
Sammenlign konsulentbranchen på tværs af fagområder og geografi i Professional Services Maturity Benchmark
Krisen øger vores produktivitet
Når vi dykker ned i tallene for projektkvalitet og medarbejderproduktivitet, viser benchmarket, at begge dele øges, når vi arbejder hjemme. Samtidig så vi i 2020 en lille stigning i andelen af projekter, der blev leveret til tiden og at dækningsgraden på projekter blev opretholdt.
Selvom hjemmearbejde kombineret med hjemmeskole er en kæmpe udfordring, er der også for hjemsendte medarbejdere en række fordele ved at kunne arbejde hjemme, Vigtigst måske øget fleksibilitet.
Derfor vil du i 2021 se flere hybride virksomheder. Selv når du kan vende tilbage til kontoret på fuldtid.
Hybride virksomheder kan defineres som de virksomheder, hvor vi både arbejder hjemmefra og fra kontoret. Og dem kommer der flere af i 2021.
En af de større tech-virksomheder, der allerede har rykket på denne tendens, er musik-giganten Spotify. Tilbage i februar 2021 annoncerede virksomheden, at medarbejdere nu kan arbejde fra hele verden.
Spotify bliver en af verdens første, større hybride virksomheder
2. På med de digitale syvmilestøvler
Som tendens #1 viste, kunne de fleste konsulentvirksomheder rykke virtuelt overnight. I tråd med dette viser en undersøgelse fra McKinsey, at krisen har skubbet virksomhederne til at accelerere den digitale transformation med 3-4 år.
Læs den fulde rapport fra McKinsey om, hvordan COVID-19 påvirker forretning og teknologi
Digital transformation har længe været et varmt emne, og i 2020 blev det klart, at vi under ingen omstændigheder kan skubbe digitalisering og automatisering foran os.
Hvis du troede, I skulle være agile før 2020, er det intet i forhold til, hvad der er nødvendigt i dag.
Og det skal digitaliseringen – eller mere tydeligt sagt: Dine forretningssystemer – understøtte.
For hvad gør du, når salget pludselig stagnerer med en sådan kraft, som vi har set i 2020? Hvor lang tid kan du vente på en analyse af, hvad er er sket, eller hvad du kan gøre?
Og hvordan får du det bedste svar, når du er nødt til at søge det på tværs af virksomhedens aktiviteter?
Det kræver integrerede forretningssystemer, fordi de giver dig mulighed for at visualisere alle virksomhedens aktiviteter og processer – på tværs og i dybden. Derigennem får du blik for hvilke korrigerende handlinger, du er nødt til at gennemføre.
Eller sagt på en anden måde: Hvis du kun kigger efter profit i din sales pipeline, løber du hurtigt tør.
Du skal have styr på alle dele af forretningen - og ikke mindst de interne processer og arbejdsgange. For det er ved at automatisere og optimere dem, at konsulentbranchen i 2020 har indhentet en del af den profit, der ellers er gået op i røg grundet manglende ny-salg, som årets Professional Services Maturity Benchmark viser.
3. Nye forretningsmodeller bryder frem
En af de ting, vi kan lære af anden tendens, er også, at sårbarhed i din forretningsmodel kan være afgørende for din vækst. I hvert fald i krisetider.
Så, hvornår gav du sidst dine forretningsmodeller et serviceeftersyn?
I 2020 blev næsten 20% af omsætningen i konsulentbranchen genereret takket være skifte til recurring revenue - som blandt andet brugsbaseret forbrug, abonnementer og managed services.
Så selvom traditionelle projekter baseret på fx medgået tid stadig er de mest dominerende i konsulentbranchen, forventer SPI, at de forbrugsbaserede modeller vil vinde endnu mere frem.
Og det er ikke tilfældigt.
Nutidens (og fremtidens) kunder har nemlig meget højere fokus på resultater og en tydeligt defineret ROI på projekter, end dét at købe infrastruktur eller et projekt.
Det skal være nemt at købe, være nemt at bruge og give en umiddelbar belønning.
Hent årets Professional Services Maturity Benchmark
I årets benchmark kan du blandt andet læse om:
- Vækst, profit og EBITDA
- Omsætning per konsulent
- Årlig faktureringsprocent
Du får tallene per region og industri, så du hurtigt kan overskue status på 2020 og se, hvad der adskiller de dygtigste fra resten.
I vores SPI-pakke får du både TimeLogs Executive Summary samt den FULDE rapport (knap 200 sider til en værdi af 13.000 kr.) ganske gratis.
Hvad er Professional Services Maturity Benchmark?
Årets benchmark baseret på rekordhøj besvarelse
Det er ikke mindre end 14. gang, at SPI udgiver Professional Services Maturity Benchmark, der i år inkluderer data fra mere end 560 virksomheder. Benchmarket er den mest omfattende analyse af konsulentbranchen og er et benchmark på tværs af mere end 100 KPI’er samt en præsentation af SPIs modenhedsmodel, der hjælper virksomheder med at øge konkurrenceevnen