Vender KPI’erne for konsulent- og rådgivningsbranchen i 2019?
På trods af stærke finansielle KPI’er i konsulentbranchen byder årets SPI Benchmark også på enkelte citroner. For virksomheder der lader stå til, kan de gøre livet surt det kommende år.

Det er med stor glæde, jeg for første gang som CEO kan præsentere den årlige Maturity Benchmark i samarbejde med amerikanske SPI Research.
Rapporten går i dybden med konsulent-og rådgivningsbranchens KPI’er og tager pulsen på tendenser i branchen.
I årets udgave deltog 622 konsulent- og rådgivningsvirksomheder. De beskæftiger tilsammen 400.000 konsulenter, og omsætter for godt 370 milliarder kroner.
Og det har været et forrygende år i branchen.
Men jeg ville samtidig kigge meget dybt i min egen virksomhed, hvis jeg fandt de samme svagheder, der er begyndt at vise sig i den kraftigt vækstende branche.
Finansielle KPI’er på himmelflugt, men…
2018 var året, hvor virksomhedernes bundlinje satte ny rekord, siden SPI Research begyndte at måle på branchen for 12 år siden.
Den gennemsnitlige bundlinje på tværs af alle virksomheder var på 18,5 % (EBITDA). Det er en vækst på 10 % i forhold til 2017.
Samtidig er kagen blevet større. Vi kan se, at omsætningsvæksten er steget fra 8,0 til 9,7 %, og virksomhedernes omsætning kommer i højere grad fra nye kunder.
Til gengæld red branchen også ind i 2018 på en bølge af nyansættelser fra året forinden. Væksten af nye ansigter var i 2017 højere end omsætningsvæksten for første gang nogensinde.
I årets rapport ser det ud til, at de mange nyansættelser samtidig har bidraget til at sænke faktureringsgraden til det laveste niveau i fem år (!). Og også andelen af fakturérbare medarbejdere er faldet dramatisk.
Modne interne processer er bolværk mod et turbulent 2019
2019 er året, hvor særligt europæiske virksomheder skal navigere igennem et Brexit, ingen ved hvordan vil falde ud.
Skal din virksomhed sejle nogenlunde sikkert igennem en potentiel krise, har du brug for stærke operationelle KPI’er. Og de skal ikke kun være afhængige af et omskifteligt marked.
SPI Benchmark viser igen i år, at virksomheder der har optimeret deres interne processer, viser langt stærkere nøgletal end virksomheder, som primært lever på enkeltindividers karisma og konjunkturernes nåde.
Lige fra omsætning til faktureringsgrad til projektmarginen til timeprisen – modne virksomheder outperformer over hele linjen.
Og de gør det år efter år.
På vej ind i et turbulent europæisk år er der behov for, at vi kigger indad og optimerer vores egne processer.
Vender markedet, mens vi fortsat kører med en nedadgående faktureringsgrad og stadig flere ikke-fakturérbare medarbejdere, kommer en eventuel krise til at ramme os dobbelt så hård.
Gratis Brancherapport
Vi har samlet alle de vigtigste KPI’er og trends fra årets SPI-rapport i vores Executive Summary, som du downloader ved at følge linket herunder. Samtidig får du den fulde SPI-rapport gratis (normalpris 13.000 kr.).