Hvorfor selv simpel tidsregistrering i Excel er bedre end ingenting
Her er de vigtigste fordele for medarbejderen og lederen ved tidsregistrering i Excel.

Det forudsiges, at arbejdspladsen allerede i 2023 vil udvikle sig til et mangfoldigt, ekstremt dynamisk og hovedsageligt virtuelt miljø.
I flere og flere brancher bliver det mere og mere almindeligt at lave projektbaseret arbejde med fleksible arbejdstider. Det stiller højere krav til, at projektledere og teams er gode til at arbejde på flere projekter ad gangen.
Tidsstyring bliver her den vigtigste del af projektstyringen.
For skrider tiden, så skrider hele projektet.
Derfor giver det for langt de fleste virksomheder god mening at implementere et tidsregistreringsværktøj som en del af projektstyringen.
Også selvom det kun drejer sig om gratis tidsregistrering i Excel.
Fordelene ved simpel Excel tidsregistrering
Har du mod på at begynde at timeregistrere, er det bedst at starte simpelt, hvis din virksomhed ikke bruger et tidsregistreringssystem nu og stadig har lidt forbehold.
Her er Excel skabelonen den mest udbredte metode til tidsregistrering for virksomheder, der vil registrere sine første timer.
En timeseddel-skabelon giver her nogle klare fordele, hvis du vil begynde at registrere i Excel
1) Det er gratis og nemt
Tidsregistreringsskabeloner i Excel er gratis, og har prædefinerede formularer. Så du skal ikke bruge tid på at sætte dig ind i et nyt system eller bygge et fra bunden. Alt hvad du skal gøre er, at downloade en gratis timeseddelskabelon, gemme den på dit lokale drev og dele den med dine medarbejdere.
2) Det kan tilpasses
Excel ugesedler er nemme at ændre og tilpasse til din virksomheds eller projektets specifikke behov. Du kan bruge dem for separate arbejdsperioder, fx per dag, per uge, hver anden uge eller per måned, og du kan bruge et faneblad per projekt.
3) Det er brugervenligt
De fleste af dine medarbejdere kender allerede Microsoft Excel, og ved hvordan det virker overordnet set. Når du downloader den gratis Excel-skabelon til tidsregistrering, kan I derfor starte med at registrere tid med det samme.
4) Det er analytisk
Excel er kendt som et stærkt analyse- og rapporteringsværktøj. Ved at bruge de avancerede analysemuligheder kan du finde vigtige sammenhænge, som ellers kan være svære at få øje på.
Tidsregistrering giver dig noget meget værdifuldt: Data
Når dine medarbejdere registrerer tid, får både medarbejdere og ledere værdifuld indsigt i, hvordan tiden bruges, og hvordan den overordnede performance forbedres.
Det giver simpelthen en fuldstændig grundlæggende indsigt i virksomheden.
Og ofte bliver ledere og medarbejdere noget overraskede over at se, hvad de faktisk bruger tiden på, når de skifter fra mavefornemmelser til objektiv tidsregistrering.
Hvad får lederne ud af at bruge Excel til tidsregistrering?
- Stigende profitabilitet i virksomheden
For alle typer virksomheder giver tidsregistrering forbedringer på bundlinjen. Tid er penge, og for at optimere brugen af dine værdifulde ressourcer er du nødt til at vide, hvor tiden spildes, og hvor den giver størst muligt afkast. Det kan du kun opnå ved at registrere tid. Hvis du ikke ved, hvordan tiden bruges i dit firma, så taber du højst sandsynligt penge allerede. - Fast greb om nuværende og kommende opgaver
Tidsregistrering hjælper dig til at finde ud af, om dine medarbejdere har styr på deres projekter, og om deres opgaver er afstemt med de opsatte mål og deadlines. - Du har et klart billede af, hvordan dine medarbejdere bruger deres tid, og du kan evaluere deres performance i realtid. Det er især godt, hvis du har medarbejdere, som fx arbejder hjemmefra.
- Tidsregistrering gør det også muligt præcist at planlægge tidsplaner for fremtidige projekter. Du har også bedre mulighed for at delegere opgaver blandt dine medarbejdere, fordi du forstår deres stærke og svage sider.
Fordelene ved tidsregistrering i Excel
Mange virksomheder bruger Excel til at registrere tid, før de skifter til et rigtigt tidsregistreringssystem.
Excel skabeloner til registrering af arbejdstid har en række fordele:
- Det er gratis
- Let at tilpasse til jeres behov
- Excel er genkendeligt for medarbejderne
- Stærkt værktøj til analyse
Hvad får medarbejderne ud af at bruge Excel til tidsregistrering?
- Højere produktivitet. Når du bruger en timeseddel finder du ud af, hvordan du egentlig bruger din tid og dine kræfter. Når først du begynder at registrere tid (og finder ud af, hvor og hvordan du spilder den), så bliver det mere naturligt for dig at bruge den mere ansvarligt. Det forbedrer både din produktivitet og effektivitet.
- Tidsregistrering hjælper dig også med at fokusere på én opgave ad gangen, hvilket giver en større kvalitet i dit arbejde og minimerer risikoen for at lave fejl.
- Bedre styr på din egen tid. Et fast greb om nuværende og kommende opgaver. Når du har styr på dine opgaver og respektive deadlines, kan du bedre holde dig til tidsplanen. Selv en simpel ugeseddel kan hjælpe dig til at blive bedre til at prioritere vigtige opgaver og undgå at misse vigtige deadlines.
- Tidsregistrering vil hjælpe dig, så du ikke drukner i et hav af opgaver, der bare hober sig op på dit skrivebord på grund af dårlig tidsstyring.
Så spørgsmålet er: Skal dit firma bruge et tidsregistreringsværktøj?
Når du ser på alle fordele ved bare simpel tidsregistrering i Excel, så er det vist pærelet at tage den beslutning.