Personlig produktivitet

Sådan går du på juleferie uden stress

Juleferien står for døren, og den skal gerne være fyldt med hygge og nærvær. Det kan dog være svært at finde julehumøret frem, hvis du har måtte efterlade bunker af uløste opgaver på dit skrivebord, da du gik på ferie.

15. dec 2017 | 2 min læsetid
Sofie Hermansen
Sofie er CMO aka ‘SEO & content-nørd’. Hun har +10 års erfaring indenfor marketing og IT. Sofie går aldrig på kompromis med sin humoristiske sans, når hun beriger dig med viden om fakturering, tidsregistrering, automatisering eller fx digitalisering i SMV’er.

Arbejdsopgaverne hober sig op. Skrivebordet er fyldt til randen med gule huskesedler og to-do lister. Af mysteriøse årsager kommer juleferien altid bag på de fleste. December er kommet og gået med lynets hast, og pludselig banker juleferien på døren.

Det kan være stressende at gå på juleferie, men sådan behøver det ikke at være. Her er seks gode råd til, hvordan du går på juleferie uden stress.

Sådan planlægger du dig til ro i maven:

1) Det er vigtigt at være realistisk med, hvor mange opgaver du kan nå at løse inden ferien. Skab derfor et overblik over alle dine opgaver og lav en prioritet liste. Ikke alle opgaver er lige vigtige. Der vil være opgaver som sagtens kan vente til efter ferien, samt opgaver som kan uddelegeres.

2) Forventningsafstem med omgivelserne – både internt i organisationen og eksternt. Gør dine omgivelser opmærksom på, hvornår du går på ferie. Giv besked om hvornår sidste deadline er for opgaver, der skal håndteres inden ferien, samt hvilke opgaver som bliver udsat til 2018.

3) Gør din kalender og mail klar til ferien. Husk at slå autosvar til i mailboksen. Det kan være en god idé at sætte autosvar på mailen flere timer før, du går på ferie, så har du ro og fred til at afslutte de sidste arbejdsopgaver. Husk at opdatere din helligdagskalender i TimeLog, så den er klar til 2018.

4) Det er en god idé allerede nu at reservere tid til at læse og besvare mails, når du er tilbage igen. Book gerne flere blokke af et par timers varighed til at læse og besvare mails. Hvis du reserverer tid direkte i TimeLog Tracker i Outlook, så vil både du og dine kollegaer allerede have et retvisende billede af din belastning i starten af det nye år, da aftalerne i Outlook automatisk overføres til ressourceplanlæggeren i TimeLog.

5) Prioritér og planlæg kommende arbejdsopgaver, så undgår du forvirring og stress, når du kommer tilbage fra ferien. Lav en liste over de projekter, som du skal igangsætte i starten af det nye år. Prioriter listen og afsæt tid i din kalender.

6) Er du typen, der gerne bruger årets stille perioder på at opgradere din viden?

Hverdagene efterlader ikke megen tid til at se det dér spændende webinar eller læse den dér ebog, du bogmærkede for længst. Vi er nogle, som finder ro i at fordybe os i relevant viden – er det dig, har vi samlet et par idéer til ferielæsningen her:

Rigtig glædelig (stressfri) juleferie!

Tak til Trine Kolding for blogindlæg, der inspirerede til at skrive denne artikel.