TimeLog styrker platformen med første opkøb
Opkøbet af AutoPilot er det første og styrker TimeLog PSA mod arkitekter og ingeniører. Købet er led i en strategi om at tilbyde mere nicheprægede og dybe løsninger til vores kunder. Med købet styrker TimeLog sin position indenfor arkitekt- og ingeniørbranchen.

TimeLog PSA styrkes mod arkitekter og ingeniører
AutoPilot er en stærk spiller på det danske marked. Deres løsning er defacto standarden for arkitekter og ingeniører i Danmark.
AutoPilot blev grundlagt for mere end 20 år siden af Jørgen Korsgaard. I dag bruges løsningen af omtrent 60% af den danske arkitektbranche, og 40% af de rådgivende ingeniører.
AutoPilot tilbyder kunderne en løsning med timesagsstyring, analyse og fakturering og har koncepter som estimated time to completion, beregning af igangværende arbejder og sagsplanlægning, der er skræddersyet arbejdsgangene i tegnestuer og hos ingeniører.
Da jeg grundlagde AutoPilot for mere end 20 år siden, var målet at blive markedsleder inden for time- og sagsstyringsprogrammer for rådgivende ingeniører og arkitekter. Den mission er jeg stolt over er lykkedes. I dag er en ny milepæl for AutoPilot, hvor virksomheden styrkes som en del af TimeLog-familien.
Stærke koncepter – der skal skaleres
Mens strategien for TimeLog har været at skabe en bred løsning, der kan bruges af alle i konsulentbranchen, har AutoPilot fokuseret på at opbygge et indgående kendskab til ingeniører og arkitekter.
Ved at kombinere de to, er målet at styrke TimeLog PSA i dybden med en branchespecifik løsning, og samtidig løfte AutoPilots viden og koncepter ud til endnu flere kunder.
Nu kigger vi for alvor mod udlandet
TimeLog har kunder i mere end 15 forskellige lande, og med AutoPilots niche-løsning, kan vi gå efter flere brancher i Danmark og i udlandet.
”TimeLog har allerede foden indenfor i Europa og Norden. Vi har bevist, at vi har en organisation, der kan sælge ud over Danmarks grænser. Derfor glæder vi os til at sætte endnu mere udviklingskraft bag de stærke brancheredskaber og -koncepter AutoPilot kommer med i kombination med TimeLog PSA,” siger Pelle.
Kultur og det ”at finde hinanden” har været altafgørende
Men teknologi og strategi har ikke været de eneste parametre i beslutningen.
”Det har været ekstremt vigtigt for os at finde et match. Vi har brugt meget tid på at afdække, hvordan vi kunne finde hinanden, også efter opkøbet er en realitet, og nyheden er annonceret,” fortæller Pelle.
”Jeg tror på, at de virksomheder, der vil sejre i fremtiden – og nu for den sags skyld – er dem, der har en stærk kultur og finder fælles fodslag.”
Med opkøbet går TimeLog fra 75 til næsten 100 medarbejdere, og vil fremover have kontorer i Aarhus, Aalborg, København, Stockholm, London og Kuala Lumpur.