Tea Solutions udvikler webløsninger for både offentlige og private organisationer og har gjort det siden 2007. Deres kerneområder er optimering af websites, e-handelsløsninger, online markedsføring og SEO.

I 2012 implementerede de TimeLog og er siden da vokset til dobbelt størrelse på medarbejderfronten. Anders Burla Johansen, der både er ejer og Adm. Direktør, siger om beslutningen om at vælge TimeLog, at ”det var vigtigt for ham at finde et værktøj, som virksomheden kunne og stadig kan vokse med.”

Oplevede alt for mange manuelle processer

Tea Solutions havde inden TimeLog udviklet deres eget system til tidsregistrering. Anders fortæller: ”Vi kunne proppe timerne ind i en ugeseddel. Men det gav problemstillinger med at få data ud på fx faktureringsgrad, vi kunne ikke se, hvornår folk havde ferie, og vi kunne ikke lave forskellige opgaver på projekter. Det var heller ikke muligt at definere, at det her er en fastprisopgave, der skal køre på én måde, og det her er et supportprojekt, der skal køre på en anden måde”.

Tea Solutions ville gerne have indblik i, hvilke projekter der performede godt og dårligt. Derfor var der mange manuelle processer med at gennemskue supporttid og kigge på tallene efter et projekt var blevet afleveret.

Den midtjyske virksomhed brugte og bruger stadig e-conomic som regnskabsprogram og sad derfor manuelt og lavede fakturaer i e-conomic efter at tidsregistreringsdata var plottet ind i tidsregistreringssystemet. Derfor var det også et ønske, at der var en integration til e-conomic med et nyt tidsregistreringssystem.

Anders fandt frem til TimeLog, da han fik systemet anbefalet af en partner i en lignende virksomhed.

Et system som TimeLog er et business critical værktøj at finde frem til, og man skifter det ikke bare ud efter et halvt år, derfor betød det meget, at anbefalingen kom fra en personlig relation.
Anders Burla Johansen Adm. direktør og ejer, Tea Solutions

Tea Solutions arbejdsprocesser i dag

”Med TimeLog har vi i dag mere strukturerede data, og tallene er nemmere at trække frem (fra rapporter red.)”, beretter Anders. Endvidere fortæller han: ”ressourceplanlægningen er nemmere at arbejde med nu, fordi vi får det i en grafisk visning. Jeg synes, at vi har mulighed for at arbejde med data på en nem måde, så vi nemt får overblik over tingene. Ligegyldigt om man er 6 personer eller 50, er det jo lige vigtigt.”

Faktureringen i Tea solutions er i dag også blevet nemmere. ”Førhen kan jeg huske, at vi sådan rent mængdemæssigt kunne bruge 2-3 dage på fakturering med vores gamle system. Vi er jo også vækstet i mellemtiden, så der er flere fakturaer, der skal igennem hver måned, og jeg bruger i dag kun en halv til en hel dag. Kort beskrevet er nogle af de fordele, vi oplever med TimeLog overblik, lettere arbejdsgange og styr og struktur på data.” 

Click here to see our sample offer!