TimeLog har fokus på miljøet

Klimavenlig IT

TimeLog har i de forløbne år igangsat forskellige tiltag for at mindske vores CO2-forbrug.

Som så mange andre virksomheder anvender TimeLog et sæt værdier som ledelsesværktøj og til at kommunikere vores profil. I 2008 tilføjede vi værdien "Miljøvenlig" til dette værdisæt.

Værdien er lidt skæv i forhold til de andre værdier vi arbejder med, men vi mener at også IT-branchen har et vigtigt ansvar for, at vi ikke sender en stor klimaregning videre til kommende generationer. Alt medtaget, så står IT-branchen idag for omkring 2% af det samlede CO2-forbrug hvilket er det samme som luftfartsindustrien.

Derfor har TimeLog A/S igangsat en række initiativer for at mindske vores energiforbrug - og vi tænkte, at ved at skrive om dem her kunne de måske inspirere andre virksomheder til at gøre det samme eller vi kunne få input til hvordan vi kan gøre mere:

1. Vi har sat energi-besparelser på agendaen og gjort det til et mål i sig selv at spare energi.

2. Siden 2005 har vi brugt online møder. Vi har til dato afholdt mere end 1.000 møder via Internet. En stor del af disse møder ville vi før have fløjet til, hvis det ikke havde været for muligheden for et online møde. Vi kan se fra vores regnskaber at efter at vi for alvor tog online møder til os er vores rejseaktivitet faldet dramatisk.

3. TimeLog Project er gennem tiden blevet solgt både som en SaaS-løsning - på vores servere i vores datacenter - og som en installeret løsning - på kundens server(e). SaaS-løsningen er langt mere energieffektiv fordi belastningen fra mange kunder fordeles på færre, mere kraftfulde og dedikerede servere. I dag sælger vi stort set kun TimeLog Project som SaaS-løsning.

4. Vi har justeret på vores arbejdsplads - strømskinner med USB-stik, så selv den mest glemsomme programmør får slukket alt udstyr, elsparepærer, politik for at slukke udstyr, medtager energibelastning i overvejelsen når og om der skal indkøbes nyt udstyr etc.

5. Vores test- og udviklingsserveres opsætning er blevet ændret, så de går i dvale om natten, når der ikke er aktivitet.

6. Vi arbejder på at erstatte de sidste dele 32-bits kode i TimeLog Project. Dette er en teknisk begrænsning for at vi udnytte virtualisering mere og lave en mere effektiv Cloud-løsning. Når denne er klar kan TimeLog Project hostes lokalt i de forskellige markeder vi er i via services som Microsoft Azure eller Amazon S3/EC2. Dette er en mere energivenligt løsning end dedikerede servere. I første omgang vil det sikkert blive vores Team-kunder der vil blive hostet via Cloud'en.

7. Vi anvender virtualisering på vores egne udviklings- og test-, og dokumentservere.

Dette er eksempler på tiltag fra vores side. Dette er bestemt ikke nok - og dette indlæg skal ikke ses som en undskyldning for ikke at gøre mere. Men i modsætning til luftfartsindustrien kan IT-branchen lettere gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen.

Har du forslag til hvad vi kan gøre bedre på dette område, så send en mail til info@timelog.dk.

Hvis du vil have yderligere information om IT-branchens udfordringer og forslag til løsninger, kan vi anbefale projektet Greening IT.

  Tidsregistrering i Excel