Whitepapers kan give dine kunder og din forretning et boost

Mange fordele med whitepapers

Hvad gør man, når man på en overskuelig måde vil redegøre for komplekse problemstillinger? Man skriver et whitepaper.

Et whitepaper er et rigtig godt redskab for virksomheder til at forklare komplekse problemstillinger og løsningsmuligheder. Det er ikke altid, at en brugervejledning er nok, hvis man gerne vil forstå en process eller et workflow i dybden, da en brugervejledning er mere en step-by-step guide, hvor et whitepaper kan hjælpe læseren til at sætte det i relation til egne udfordringer.

Så udvikler I software eller har andre produkter, som til tider kan have komplekse aspekter i sig, vil det være en god idé at se nærmere på at skrive en længere guide til jeres kunder i form af et whitepaper.

Grunden til at vi startede med at lave whitepapers var, at vores kunder begyndte at efterspørge svar på mere komplekse spørgsmål, end hvad en brugervejledning kunne hjælpe med. Men udover at hjælpe vores eksisterende kunder til at få en dybere forståelse (og dermed også brug) af systemet, så har whitepapers også andre fordele.

Vi bruger nemlig også whitepapers internt til at uddanne vores medarbejdere - især de nye - så de hurtigere kommer ind i produktet, og dermed bedre kan vejlede vores kunder. Internt i TimeLog sikrer det også vidensdeling, da viden omkring komplekse udfordringer ikke forsvinder med medarbejdere. Derudover så er det også et godt redskab i en salgsproces, da den mulige kunde ikke altid har tid til at holde mange møder og teste systemer. Her er whitepapers gode, da de dækker en specifik proces, og man kan dermed sende information omkring lige præcis den funktionalitet, som efterspørges.

Nu behøver det ikke kun at dreje sig om funktionalitet, men også om processer. Så er du konsulent og kan bidrage med best practise inden for et specifikt område, så er der også mange, som bruger whitepapers som en lead kanal, hvor folk skal registrere sig for at få lov til at downloade det.

Vi har dog valgt at lade vores whitepapers være offentlige for alle.

  Tidsregistrering i Excel