En let måde at linke dokumenter med Internet Explorer 9

Sådan linker du dokumenter med Internet Explorer 9

Med dokumentlinks kan du linke fra TimeLog Project til dokumenter, der ligger andre steder. Det kunne være på en server i virksomheden, intranettet, din harddisk - eller måske i Dropbox eller en lignende service. Der kan linkes til dokumenter fra projekter og TimeLog CRM, så der er nem adgang til fx projektbekrivelser, budgetter, salgskontrakter, tilbud etc.

Funktionen kan kun benyttes med Windows og Internet Explorer. Vi anbefaler at opdatere til den nyeste version, Internet Explorer 9, som er bedre end forgængerne på alle punkter.

Med Internet Explorer 9 stilles der nye krav til sikkerheden, hvis du vil linke til dokumenter fra TimeLog Project, og du skal måske lave ændringer i opsætningen af både TimeLog Project og Internet Explorer.

En sikker forbindelse til TimeLog Project

Først skal en systemadministrator sørge for, at TimeLog Project benytter en sikker forbindelse via HTTPS-protokollen. Det betyder, at de data, der overføres mellem serveren og din browser, bliver krypteret, og at du skal bruge "https://" foran adressen i stedet for "http://".

2011-2

I TimeLog Projects systemadministration finder du punktet Sikkerhed og adgang i gruppen Generelt. Allerøverst på den side kan du markere boksen ud for Tillad kun adgang via en krypteret forbindelse (https). Det kan du kun, hvis du allerede havde logget ind med "https://". Klik på linket i hjælpeteksten, hvis du ikke allerede er logget ind på en sikker forbindelse. Klik nu på Opdater-knappen og informer de øvrige brugere af TimeLog Project om, at de fremover skal logge ind med "https://".

 

Gør TimeLog Project til et pålideligt websted

Nu skal du tilføje TimeLog Project til listen over Pålidelige websteder i Internet Explorer. Pålidelige websteder eller Trusted sites er en liste over websites, som du stoler på ikke vil forvolde skade på din computer eller dokumenter.

  • Vælg menuen Funktioner og Internetindstillinger. Eller klik på det lille tandhjul yderst til højre i browservinduet og vælg Internetindstillinger

 2011-3

  • Klik på fanen Sikkerhed i Internetindstillinger.
  • Klik på Pålidelige websteder og derefter på knappen Websteder

 2011-4

  • I det nye vindue skriver du adressen til TimeLog Project, fx "https://tl.timelog.dk", "https://app.timelog.com" eller "https://app.timelog.dk". Du kan finde adressen ved at se på adresselinjen i Internet Explorer.
  • Klik på knappen Tilføj, og TimeLog Project vil nu være med på listen over pålidelige websteder.
  • Klik på knappen Luk og derefter på knappen OK

2011-5

Du kan nu linke til dokumenter og mapper direkte fra TimeLog Project. Husk, at hvis du flytter dokumentet, så skal du opdatere adressen i TimeLog Project, hvis det stadig skal virke.

Anders Brandstrup

Anders Brandstrup
  Tidsregistrering i Excel