TimeLog.dk har fået nyt design med HTML5 og CSS3

TimeLogs nye hjemmeside - del 3

Det nye design på hjemmesiden førte til ændringer i indholdet også. Re-design af et website har det med at gribe om sig, og det var ingen undtagelse hos os. Her følger tredje - og sidste - blogindlæg om vores nye hjemmeside.

Fremtiden er lige om hjørnet...

Efter et nyt design, kunne vi naturligvis ikke lade være med at pille lidt ved indholdet også. Forandringer af det ydre har det med at ændre det indre også, selv om man skulle tro, at det kun var den anden vej rundt. Vi har genbrugt en masse tekst og billeder, og mange sider har overlevet generationsskiftet efter en foryngelseskur. Men mange sider er også skåret væk og en enkelt ny sektion, "Derfor", er kommet til.

Nyt design kræver ny motor 

Vi har fået taget hul på HTML5 og CSS3, og det er noget, der også vil finde vej ind i TimeLog Project. Lige så vigtigt er det, at alt er lavet i strukturer og dimensioner, som kan bruges med mobile enheder, hvadenten det er smartphones eller tablets. For vi er nemlig overbeviste om, at i den fremtid, der er lige rundt om hjørnet, skal websites være tilgængelige på mange forskellige typer og størrelser af digitale enheder.

Til tiden - og indenfor deadline 

Jeg skylder at sige, at vi lancerede det nye website den første hverdag i september, som det var blevet lovet. Projektplanen blev overholdt og ligeså blev deadline. Et resultat, der ikke mindst skyldes mange menneskers dedikerede arbejde og en god portion fælles stædighed. Vi ville lancere til deadline - og det lykkedes heldigvis at indfri forventningerne, der var delt af både TimeLogs ledelse og vores kolleger. Nu mangler vi at få de sidste sider på plads, sætte en søgefunktion på og oversætte til alle de fem sprog, som TimeLog markedsfører sig på.

Der er altid noget at gøre på et website...

Anders Brandstrup

Anders Brandstrup
  Tidsregistrering i Excel