Er du vores nye freelance oversætter (hollandsk)?

Freelance oversætter søges til teknisk oversættelse (hollandsk)

Vi vil styrke vores dreamteam af oversættere med en freelancer, der kan hjælpe os med oversættelsen af vores software til hollandsk.

 

Du har høje kvalitetskrav og sans for detaljen  

Vores udvikling har fart på, og derfor har vi brug for din hjælp til at give vores mange hollandske kunder en god brugeroplevelse i vores software TimeLog, som findes på i alt seks sprog. For den daglige bruger skal det være en naturlig oplevelse at navigere i vores software, og det er her, du er en vigtig brik ved at styrke den sproglige kvalitet. 

Du er den rette, hvis du… 

  • Har erfaring med at oversætte fra dansk til hollandsk 
  • Har erfaring med teknisk dokumentation og software 
  • Kender til begreber fra især økonomi- og projektstyringssystemer 
  • Nemt lærer ny terminologi 
  • Ikke er bange for at stille spørgsmål og gå den ekstra mil for at finde den helt rigtige terminologi 

Dig som person...

  • Du er detaljeorienteret og vægter kvalitet i din oversættelse højt 
  • Du har god forståelse for it-systemer 
  • Du overholder vores aftaler og leverer til tiden  

Vi tilbyder...

  • En projektansættelse med løbende opgaver i forskelligt omfang, typisk én gang om måneden 
  • Træning i vores produkter, så du ved, hvad du oversætter, samt træning i brugen af vores oversættelsesværktøj og -hukommelse 
  • Eget login til et test site, så du kan teste funktionerne af i praksis i oversættelsesprocessen 
  • Løbende sparring og afklaring af spørgsmål med vores in-house technical communicator 
  • At arbejde sammen med en af markedets førende leverandører af forretningssystemer 

Mere om TimeLog

TimeLog A/S er en softwarevirksomhed med 40 ansatte med kontor på Vesterbro i København, i Stockholm og Kuala Lumpur. Mere end +20.000 brugere i 1.000 virksomheder verden over anvender i dag vores PSA-softwareløsninger. 

En TimeLog-kernekunde er et konsulenthus med mellem 20 og 300 ansatte evt. med kontorer i flere lande, som anvender TimeLog til tidsregistrering, projektstyring og fakturering – integreret med økonomisystemer som e-conomic, Uniconta og Microsoft Dynamics NAV. TimeLog er konsulenthusenes produktionssystem, som hjælper dem med processen fra tid til penge. 


Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger vil blive behandlet løbende. 

Har du spørgsmål?

Maiken Blok-Wahlgreen
Technical Communicator, TimeLog

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig.

Ansøgning

Send din ansøgning til:

Send din begrundede ansøgning vedlagt et CV.

Ansøgninger som alene består af en e-mail og et CV vil ikke komme i betragtning eller blive besvaret.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger vil blive behandlet løbende.