Er du vores nye marketingoversætter (svensk)?

Freelance oversætter søges til marketingoversættelse (svensk)

Vi vil styrke vores dreamteam af oversættere med en freelancer, der kan hjælpe os med oversættelsen og forbedringen af vores svenske website samt kundekommunikation.

 

Du har høje kvalitetskrav og sans for detaljen  

Vi er i vækst, vores udvikling har fart på, og derfor har vi brug for din hjælp til at give vores potentielle og eksisterende svenske kunder en god oplevelse, når de er i kontakt med TimeLog.

Vi er på udkig efter en freelancer, der kan hjælpe os med at oversætte marketing-tekster fra dansk til svensk ifbm. vores Professional Services Automation software.

Du bliver en vigtig brik ved at styrke den sproglige kvalitet. 

Du er den rette, hvis du… 

  • Kan flydende dansk, svensk og engelsk, da visse forretningsbegreber ikke lader sig oversætte direkte til dansk
  • Har erfaring med at oversætte fra dansk/engelsk til/fra svensk
  • Har erfaring med marketing og forståelse for lingvistiske konventioner ift. e-mails, subject lines, rubrikker/overskrifter, SoMe posts, annoncering, m.m.
  • Har forretnings/økonomiforståelse – KPI’er, ROI, dækningsbidrag, profitmarginer, utilisation (udnyttelsesgrad), etc. er ikke fuldstændigt fjerne begreber, men noget du kan operere med
  • Ikke er bange for at stille spørgsmål og gå den ekstra mil for at finde den helt rigtige oversættelse
  • Bor tæt på København, så du kan komme forbi kontoret en gang i mellem og sparre med os

Dig som person...

  • Du er detaljeorienteret og vægter kvalitet i din oversættelse højt 
  • Du har god forståelse for bl.a. it-systemer, lead-generering, behovsanalyse og SEO-optimering
  • Du overholder vores aftaler og leverer hurtigt og til tiden 

Vi tilbyder...

  • En projektansættelse med løbende opgaver i forskelligt omfang, typisk én gang om ugen det meste af året
  • Træning i vores produkter og opbygning af hjemmeside, så du ved, hvad du oversætter, samt træning i brugen af vores oversættelsesværktøj og -hukommelse 
  • Løbende sparring og afklaring af spørgsmål med vores marketing- og sprogninjaer
  • At arbejde sammen med en af markedets førende leverandører af forretningssystemer 

Mere om TimeLog

TimeLog A/S er en softwarevirksomhed med 40 ansatte med kontor på Vesterbro i København, i Stockholm og Kuala Lumpur. Mere end +20.000 brugere i 1.000 virksomheder verden over anvender i dag vores PSA-softwareløsninger. 

En TimeLog-kernekunde er et konsulenthus med mellem 20 og 300 ansatte evt. med kontorer i flere lande, som anvender TimeLog til tidsregistrering, projektstyring og fakturering – integreret med økonomisystemer som e-conomic, Uniconta og Microsoft Dynamics NAV. TimeLog er konsulenthusenes produktionssystem, som hjælper dem med processen fra tid til penge. 


Tiltrædelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger vil blive behandlet løbende. 

Har du spørgsmål?

Maiken Blok-Wahlgreen
Technical Communicator, TimeLog

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig.

Ansøgning

Send din ansøgning til:

Send din begrundede ansøgning vedlagt et CV.

Ansøgninger som alene består af en e-mail og et CV vil ikke komme i betragtning eller blive besvaret.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger vil blive behandlet løbende.