Succesfuld kundestyring
TimeLog er lavet til virksomheder med tætte kunderelationer, hvor det er vigtigt at kunne levere øjeblikkelig status og dokumentation.
Klar kommunikation mellem kunde og leverandør er afgørende for alt projektarbejde. TimeLog tilbyder rapporter og funktioner, som er skræddersyet til at understøtte en tydelig dialog mellem jeres kunder og leverandører. Med statusrapporter, projektoversigter, Gantt-kort og meget mere er det let at orientere kunden, om projekternes fremdrift og eventuelle forhindringer på vejen.
Få dokumentationen på plads
Nogle kunder ønsker mere dokumentation end andre. Dokumentationen kan fremstilles enten i form af målrettede rapporter eller som detaljerede fakturaer. Den præcise tidsregistrering i TimeLog gør det muligt at levere nøjagtig den dokumentation, som kunden efterspørger.
Arbejder jeres konsulenter hos kunden, er det muligt at trække en månedlig godkendelsesrapport, som kunden og konsulenten begge kan underskrive.
Information når den ønskes
Lad jeres kunder få den dokumentation, de ønsker, når de har brug for den. Med det integrerede extranet er det muligt for jeres kunder at se de informationer, I har gjort tilgængelige for dem. Det sparer både jeres og deres tid, da det mindsker statusmails frem og tilbage - og de behøver heller ikke ringe for at få tilsendt en gammel faktura. Den finder de selv.
Udvid med salgs- og pipelinestyring
Med TimeLog CRM udvides kundedatabasen med salgs- og pipelinestyring. På denne måde knyttes salgsprocessen og projektarbejdet sammen og danner et overblik over den samlede kundeaktivitet.
TimeLog CRM er fuldt integreret med projektstyringsværktøjet i TimeLog, så en salgsmulighed kan konverteres til et projekt. Med TimeLog CRM kan salgsafdelingen styre deres førsalgsaktiviter og måle på effektiviteten af disse, og marketingafdelingen kan trække maillister til deres kampagnearbejde.