Fakturaeksporten i TimeLog frigør tid til det vigtige, fordi den minimerer tidsforbruget til manuel dataindtastning.
Fakturaeksporten medfører, at jeres projektledere får et detaljeret overblik over projektøkonomien i TimeLog, og jeres økonomifunktion kan holde styr på jeres regnskab i økonomisystemet.
Skal kun sættes op én gang
Fakturaeksporten skal kun sættes op én gang, hvorefter I allerede er kørende fra dag ét. I kan enten vælge selv at konfigurere opsætningen af de data, I ønsker overført ved hjælp af vores vejledning eller få hjælp af os, så I sparer tiden på opsætningen.
Når først fileksporten er konfigureret, genererer I med få klik en .CSV eller .TXT fil, der importeres i økonomisystemet. Hver måned sparer I derfor flere mandetimer på at indtaste fakturaer manuelt. Med TimeLogs API til fil integration kan I endda spare mere tid ved at få tilsendt en automatisk genereret fil, hvor ofte I ønsker det, om det er dagligt, ugentligt eller månedligt - uden at I overhovedet behøver klikke jer ind i TimeLog og sætte overførslen i gang.
Brug varenumre til at sortere data
Fakturalinjerne kan knyttes til jeres eksisterende varenumre fra jeres økonomisystem, så de importerede poster lander på de rigtige konti i jeres økonomisystem. I TimeLog bogføres de ønskede projektregistreringer (tidsregistreringer, indkøb/udlæg, rejseafregninger og fastprisrater) på en faktura, hvorefter I kan benytte fileksporten til at importere data til jeres økonomisystem.
Alle elementer på fakturaen kommer med ind i jeres økonomisystem og hver eneste linje, der er angivet, indgår i overførslen, så hver enkelt aktivitet kan blive bogført korrekt på de rigtige konti i økonomisystemet bagefter.
Integration mellem de bedste systemer på markedet
TimeLogs fakturaeksport er blot en af mange integrationer – eksempelvis har vi udviklet standardintegrationer til både e-conomic, Navision samt Visma Administration. Har I ikke en af disse økonomisystemer, så er vores fakturaeksport et godt alternativ, så I også sparer tid på faktureringen.
Fordelene ved en TimeLog-integration er, at I ikke behøver at gå på kompromis med processer eller systemer. Vi kæder en række af markedets ”Best-of-Breed” løsninger sammen i én online sløjfe og gør hverdagen nemmere for rigtig mange af vores kunder. Vi håber også, vi kan gøre det for dig.