Datasikkerheden i TimeLog lever op til internationale standarder

Sikkerhed og data

Så hvor opbevares dine data?

Vores hostingplatform er placeret hos datacenteret GlobalConnect A/S.

Da dine datas sikkerhed er det vigtigste for os, lever GlobalConnects datacenter selvfølgelig op til de internationale krav og kan dokumentere en ISAE 3402-erklæring.

Derudover er vores servere under konstant overvågning hos GlobalConnects Operations & Maintenance Center (OMC) i Taastrup, så vi hele tiden har status på vores servere 24/7.

Nedenfor kan du læse mere om det tekniske setup omkring dine data.

Tier-klassifikationer

Hos GlobalConnect er datacentret designet med udgangspunkt i Tier-klassifikationerne, hvilket betyder at datacentret har:

  • Redundant dieselgenerator som slår til i tilfælde af strømafbrydelse
  • Brandsikring (aspirationsanlæg og Inergen / Argonite)
  • Redundant køleanlæg
  • UPS’er som sikrer stabilitet i strømmen
  • Overvågning med en lang række tekniske alarmer og censorer
  • Adgangskontrol (personlige adgangskort, fingerscanner, kode)
  • Videoovervågning

Udover at være en Tier 3 udbyder besidder GlobalConnect alle nødvendige certificeringer såsom ISO27001, ISO9001, ISO3000, ISAE3402(+type 2).

Du kan læse mere om GlobalConnect her.

Konstant og hurtig adgang til data

Vores hostingplatform er en aktiv-passiv platform. Det betyder, at der er et aktivt hostingcenter, som er det man tilgår, og så er der en replikering til det passive, der ligger placeret på en anden adresse. Går det primære hostingcenter ned, så tager det passive over.

Risikoen for datatab er derfor ekstremt lille, og det vil maksimalt være en times indtastninger i TimeLog.

TimeLogs hostingplatform har en garanteret oppetid på 99,9% (fraregnet planlagt nedetid).

Back up og dataopbevaring

Back up-filerne opbevares på en anden fysisk adresse end databaseserveren og kan nemt hentes og gendannes i nødstilfælde. Vores databaseservere er virtuelle, og de kører på et centralt data storage, hvilket i tilfælde af nedbrud på en server sikrer, at vi nemt kan gendanne serveren og køre videre med jeres data, som de så ud før nedbruddet. 

Selv ved total udslettelse af vores primære datacenter har vi sikret et minimalt tab af data på maks. en time, og vi er i stand til at genskabe jeres løsning i det sekundære datacenter.

Kan jeg få fat i mine egne data?

Ja, hos os er der ingen "vendor lock-in". Dine data er dine, og du vil til enhver tid kunne modtage en sikkerhedskopi af dem.

Der er også mulighed for løbende at modtage en sikkerhedskopi af dine data mod betaling. For at høre mere om dette skal jeres TimeLog data-ansvarlige kontakte vores supportafdeling via support@timelog.dk.

I vælger en dataansvarlig i TimeLog, da I er dataansvarlige, og vi er databehandlere ift. GDPR. Det er kun denne person, som kan kontakte os omkring ændringer i jeres data.

Læs mere om GDPR og TimeLog.

Datasikkerhed ved transmission

TimeLog tilgås via krypteret forbindelse (HTTPS/SSL), og krypteringen sker med certifikatet VeriSign. Niveauet for kryptering kan sammenlignes med de fleste netbanker. SSL-kryptering betyder, at data, som er sendt mellem en registreret bruger og TimeLogs systemer, bliver krypteret, så det ikke er muligt at opsamle dele af transmissionen.

Du er altid velkommen til at kontakte os på support@timelog.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til datasikkerheden i TimeLog

TimeLog arbejder løbende med at forbedre og øge sikkerheden i alt, hvad vi gør - fra kryptering og backup til programkoder og servernes datahåndtering.
Christoffer Lanstorp
Head of Product Management

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores procedurer eller den måde, vi håndterer data på. Skriv til os på support@timelog.dk