Vi har fokus på persondataforordningen!
Vi har udarbejdet en sektion om TimeLog og persondataforordningen, så I får styr på hvilken betydning lovgivningen får for jeres data i TimeLog.
GDPR (General Data Protection Regulation), på dansk kaldet 'Databeskyttelsesforordningen', er EU's persondataforordning der trådte i kraft d. 25. maj 2018.
Formålet med persondataforordningen er at beskytte EU's borgere mod misbrug af personlige data. Derfor skal alle europæiske virksomheder leve op til en række forpligtelser for, hvordan persondata opsamles og behandles sikkert.
Hjælp til at overholde GDPR i TimeLog
For at hjælpe jer med at overholde GDPR har vi gjort det muligt at anonymisere opsagte medarbejdere i TimeLog.
Dermed kan data ikke føres tilbage til en specifik person, men stadig bruges i jeres rapportering.
Når tidligere medarbejdere anonymiseres, vil de blive overført til én samlet anonym systembruger. Her vil data fra alle opsagte medarbejdere havne som anonymiserede data for at sikre, at der ikke kan henføres til en specifik medarbejder på et senere tidspunkt.
Sådan sætter du det op
Under Generelle indstillinger i Systemadministrationen skal du ind på Beskyttelse af personoplysninger. Her kan du lave din opsætning til anonymisering.
Du bestemmer selv, hvornår data skal anonymiseres og/eller slettes efter en medarbejder er stoppet. Vær opmærksom på at du ikke kan føre data tilbage, når de først er havnet på den anonyme systembruger.
Sådan ser opsætningen ud:
Det er den samme side, hvor I også vælger jeres dataansvarlige.
Hvis I ikke har helt styr på de grundlæggende regler i forordningen eller savner mere grundlæggende information om persondataforordningen, så anbefaler vi, at I kigger nærmere på IT-branchens hjemmeside eller tager PrivacyKompassets online test, så I får helt styr på reglerne for ansvarlig datahåndtering.
TimeLog og persondataforordningen: Vejledninger
Alt du skal vide om sikkerhed hos TimeLog
Sidst opdateret
Denne side er sidst opdateret d. 12.04.23